Klubmodul henter siden
Klubstævne med klubmesterskab 2023 (dressur)
Tilmeldingsfrist er overskredet

Sløjfedressur og Klubmesterskab søndag d. 11 juni 2023 Græsted og Omegns Rideklub.

1. Klubmesterskab for seniorryttere

2. Klubmesterskab for juniorryttere

3. Voksen 35+ Valgfri L-Klasse

4. Holdklasse - hjælper tilladt

5. LD1 - hjælper tilladt

6. LC1 – ingen hjælp tilladt

Hver ekvipage må MAX starte 2 gange, men gerne flere gange i samme klasse. 

I klubmesterskabsklasserne er det obligatorisk at starte 2 gange. 

Husk selv at sørge for hjælper i klasse 3 og 4. Man er juniorrytter til og med det år man fylder 16 år, lige meget om man rider på pony eller hest. Vi følger generelt reglementet for Dansk Rideforbund, med mindre andet er angivet (kan findes på www.rideforbund.dk).

Klasse 1 afholdes på A-bane uanset om man rider pony eller hest. 
Klasse 2 opdeles i B og A bane, alt efter om man rider pony eller hest.
Klasse 3-6 afholdes på B-bane uanset om man rider pony eller hest.
Klasse 3-5 afvikles som showklasser hvor alle ekvipager der starter modtager en sløjfe.

Klasse 6 afvikles som en placeringsklasse.

I klubmesterskabsklasserne rider hver ekvipage 2 programmer hvor sværhedsgraden minimum er LC3. Man må gerne ride det samme program 2 gange. Man vælger selv program, men det skal være af en sværhedsgrad som ekvipagen ikke er udklasset af. Husk at skrive hvilket/hvilke programmer du ønsker at ride på tilmeldingen. Ekvipagen er udklasset når de 3 gange har redet et program til 68% eller derover. Resultatet regnes som et gennemsnit at de 2 procenter, der bliver IKKE taget højde for programmernes sværhedsgrad.

Snak ALTID med din underviser om hvad du skal ride inden du melder til – det skal være sjovt og en god oplevelse at ride stævne. Startgebyret er 100 kr pr start. Ved udeblivelse vil beløbet stadig blive opkrævet. Efteranmeldelse mod dobbelt startgebyr og kun hvis tidsplanen tillader det.

Generel info:
Stævnet er åben for alle. Tilmelding foregår via klubmodul og sidste tilmelding er d. 31 Maj.  Klasserne afholdes på udendørs 20x80 bane, opvarmning er i 20x40 ridehus. Skulle der være nogen det vil sponsorere et par præmier, så lad os endelig høre fra jer. Starttider vil være på Equipe onsdag inden stævnet, tjek dog for ændringer senere. Der bliver lagt links op på facebooksiderne GOO-Græsted og Omegns Rideklub og Rideskolen C&C. 

Vær opmærksom på at hunde IKKE er velkomne!

Har du yderligere spørgsmål, kan du skrive en mail til stævneudvalget på: 

GOO-staevneudvalg@outlook.com 

Til deltagere på C&C heste:
HUSK at skrive mindst 3 ønske-heste på tilmeldingen. Snak med din underviser inden du melder til om hvad du skal starte. Sadel og hovedtøj skal pudses inden stævnet, hestene skal strigles og gøres rigtig fine, se hvem der ellers skal ride på samme hest som dig og lav en aftale så I kan hjælpes ad. Der er ikke krav om stævnetøj, men sikkerhedskorrekt påklædning er påkrævet. Vær en god kammerat og hjælp hinanden, så får vi et fantastisk stævne. 

Har i spørgsmål så kontakt stævneudvalget.

 

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
31.05.2023
Tidspunkt
11.06.2023 kl. 09.00 - 11.06.2023 kl. 16.00
Sted
Græsted og Omegns Rideklub